Forside 1Forside 2Forside 3Forside 4Forside 5
Hvem er jeg?

Jeg er 36 år, bor på Islands Brygge i København. Jeg har beskæftiget mig med foto i mere end 7 år. Jeg har siden starten af min karriere beskæftiget mig primært med reportageoptagelser og portrætfotografering, af alt fra små børn, modelfotografering, til portrætter i erhvervsøjemed. De sidste mange år har jeg også haft en stor interesse i bryllupsbilleder. Derudover er jeg en kreativ fotograf der har blik for detaljen, og forsøger at skabe en unik stemning i mine billeder.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg udfører alle slags opgaver, lige fra helt små optagelse til større erhvervsopgaver i studie på Islandsbrygge eller Valby.
Det kan også være på “location” som det så fint hedder. Dette betyder blot at jeg også laver opgaver “ud af huset”. Det kan være baby portrætter i barnets naturlige omgivelser i hjemmet. Eller modelfotografering i nedlagt lagerbygninger, for at give et rustikt og råt udtryk.

Hvad kan du forvente?

Med mere end 7 års erfaring indenfor digital fotografering, garanterer jeg en eksklusiv og professionel oplevelse for mine kunder. Jeg leverer altid billeder af højeste kvalitet, som lever op til den professionelle standard man bruger i dag til print og digitale medier og web.

Jeg arbejder primært indenfor:
Bryllupper
Portrætfotografering
Produktfotografering
Børnefotografering
Events & Firmaarrangementer

Udstyr

I mit arbejde som fotograf er udstyret jeg bruger ufattelig vigtigt. Godt nok siger man at alle billeder ligger i fotografen, men jeg vil nu mene at det er en sandhed med modifikationer. Jeg skyder de fleste af mine billeder i professionelt fotostudie, hvor jeg har mulighed for at sætte en helt præcist lyssætning alt efter hvilken opgaver jeg står overfor. Mine lamper er 2×1000 watts og 2x5oo watts Profoto lamper og til dem har jeg alt i softbokse, octabokse, beauty-dishes, kubes og hvad der findes af modificerings tilbehør.